Hvornår er etiske adoptioner etiske? Begrebet “etiske adoptioner” er i den seneste tid brugt som en legitimitet for fortsat at bevare adoption og herunder transnational adoption som model. Umiddelbart lyder det korrekt, men hvad er “etiske adoptioner” og hvornår kan man stemple en adoption som etisk?

Adoptionspolitisk Forum stiller her en række spørgsmål

1. Er det etisk at fratage den adopterede basale menneskerettigheder som Haagerkonventionen gør i stedet for at følge FNs børnekonvension?
2. Er det etisk at modtage penge for at formidle børn, når vi ved at dette skaber et grobund for økonomiske interesser og et ulige afhængighedsforhold mellem afgiver- og modtagerland?
3. Er det etisk at udnytte fattigdom, herunder analfabetisme, akut nød eller sygdom til at skaffe børn til adoption, når man kan hjælpe familier, hvis man styrkede indsatsen i nærområdet og generelt arbejde for en mere lige distribution af goder og rettigheder?
4. Er det etisk at bruge enlige kvinder og mænds begrænsede rettigheder og økonomiske ulige situation til at skaffe børn til adoption, når man i stedet kan arbejde for retten til alternative familiedannelser?
5. Er det etisk at politiske agendaer såsom etbarnspolitik, udryddelse af politiske modstandere og interessenter, besparelser samt indtjening af midler til en statskasse skaffer børn til adoption?
6. Er det etisk at forhindre fri adgang til ens egne papirer såsom afgiver- og modtagerlande i dag gør samt ikke sikre papirers ægthed?
7. Er det etisk at skabe en afhængighedsindustri af adoption såsom, børnehjemsturisme, børnehøstere, detektiver og advokater?
8. Er det etisk at adoptere racegjorte personer uden at være trænet i og forstå racismens væsen?
9. Er det etisk at nægte voksne adopterede PAS midler selvom adoption er en livslang proces?
10. Er det etisk at skabe et system, hvor ansvar for ulovligheder ikke kan placeres, hvor 2 ud af 3 parter ikke er juridisk beskyttede og hvor lovgivning ikke sikrer basale menneskerettigheder?

Hvad mener du?