Social og Bolig- og ændreminister Pernille Rosenkranz-Theil har inviteret et  meget lille udvalg til at komme med forslag til en forbedret Pasordning.

Adoptionspolitisk Forum er ikke en af dem. Vi er ikke overrasket. Men det skal da ikke forhindre os i at sende hende et forslag alligevel, så vi har sendt hende dette oplæg.

Disse elementer bør indgå i PAS-ordningen

Adoptionspolitisk Forum (fremover APF) vil først og fremmest påpege, at en PAS-ordning ikke er en garanti eller må blive en forsikring om adoptionssucces. PAS-ordningen skal være et tilbud til at sikre at adopterede, dennes biologiske ophav såvel som adoptanter har tilgang til bedst og bredest mulig viden inden for adoptionsområdet. APF vil på det kraftigste påpege behovet for at anskue målgruppen inden for adoption som bestående af tre: den adopterede, de biologiske forældre og adoptanterne. Af samme grund vil APF mene, at adoption vitterligt først kan omtales som værende en succes, når alle tre parter kan tage del i denne.

Derfor vil APF adskille sit svar således – PAS-ordningen i en strukturel og en indholdsmæssig note.

Strukturelt krav til PAS-ordning

Det er af yderste vigtighed, at man sikrer, at PAS ordningen er funderet i et forsknings- og vidensbaseret udgangspunkt og er adskilt fra adoptionsformidlende aktører samt interesseorganisationer inden for adoptionsområdet.
Dvs. organisationer med henblik på at understøtte, fremme eller fastholde bestemte modeller og strukturer eller organisationer, der klart repræsenterer en bestemt interessepart, ikke bør være repræsenteret eller have ansvar i forhold til både den strukturelle såvel som den indholdsmæssige del af PAS-ordningen. 

PAS-området bør strukturelt formidles på et neutralt, vidensbaseret fundament.

Dernæst vil APF understrege vigtigheden af en strukturel adskillelsen mellem de tre aktørers behov i forhold til PAS.
Ikke forstået således, at disse skal være klinisk adskilt, men forstået på den måde, at man sikrer at f.eks. organisationer, der primært repræsenterer den ene side af adoptionstrekanten (adoptanter, adopterede og det biologiske ophav) ikke strukturelt får ansvar for at repræsentere den fulde adoptionstrekant.

Adoption er en livslang proces med vidtrækkende konsekvenser for mange parter. Den biologiske families betydning og behov stopper ikke ved overførslen til et modtagerland. Ligesom den adopteredes behov for løbende, også som voksen, at bearbejde og forholde sig til sin adoptionsproces vil have forskellig karakter alt efter udvikling og livsomstændigheder. Endeligt kan adoptanterne ligeledes have forskellige behov alt efter hvilke livsstadier, den adopterede gennemgår.

APF påpeger, at den nuværende PAS-ordning baseret på Rambølls evaluering af PAS-ordningen i 2007-10 samt PAS-ordningsforsøget fra 2007-10, som værende mangelfuld. 

APF vil påpege behovet for, at PAS strukturelt anskues i forhold til den adopteredes behov, adoptanters behov og det biologiske ophavs behov, og at PAS yder et tilbud til alle tre parter i de forskellige faser af processen.

Indholdsmæssigt krav til PAS-ordning

Generelt: 

Indholdsmæssigt bør en PAS-ordning, såfremt en adoption er foregået, sikre, at der skabes den bedst mulige præmis samt alle parter understøttes gennem alle livets faser. Adoption er en livslang proces, der ikke kan berammes i et entydigt behov og tilbud. 

APF vil derfor påpege tre primære indsatsområder for en PAS-ordning, der ikke kan siges at være udtømmende for området.

Viden

APF vil påpege manglen på reel viden inden for adoptionsområdet. Derfor bør PAS-ordningen tilbyde at indsamle, udlåne og formidle forskningsresultater, litteratur og film samt tilknytte kompetence og ressourcepersoner på området. 

Jura

APF vil mene, at PAS-ordningen bør omfatte en juridisk rådgivning og hjælp i forhold til en række behov, vi af erfaring er stødt på gennem vores arbejde med især voksenadopterede.

 PAS-ordningen bør derfor omfatte:

1. Sagsbehandlerrådgivning til voksenadopterede, så disse bedre kan orientere sig i forhold til rettigheder i forhold til det sociale system i Danmark.

1. 1. Rådgivning ved sagsbehandling af voksenadopteredes rettigheder herunder f.eks. til tilskud og ret til besøg i afgiverland, hvis den adopterede er på f.eks. social overførselsindkomst eller anden offentlig ydelse.
   2. Adopterede bør være omfattet af retten til at beholde overførselsindkomst ved hjemrejse i forbindelse med begravelse eller andre store begivenheder – dette bør skærpes til at omfatte f.eks. førstegangsbesøg af biologisk familie (dette er bevilget en enkelt gang i Københavns kommune). Dette for at sikre en ligestillet mulighed for den adopterede til at bevare og udvikle relation til biologisk familie uanset økonomisk formåen.

2. Konkret saglig rådgivning og vejledning til voksenadopterede i forhold til ophævelse af adoptionen;

1. 1. Juridisk ændring af lovgivningen således, at ophævelse af adoption kan bevilges, når alene den adopterede ønsker dette.
   2. Arveretssager, hvor den adopterede juridisk er blevet forfordelt (gældende for adoptioner indgået før 1975) alene på baggrund af status som adopteret.
   3. Bosættelse i oprindelsesland, herunder rådgivning om muligheder til dobbelt statsborgerskab også i Danmark.

3. Uvildig juridisk enhed med kompetence i overvågning, dokumentation og handling i forhold til sager hvor den adopterede, adoptanter eller biologisk ophav ikke dækkes af den danske lovgivning.

Socialt

Rådgivning til oprindeligt ophav:

Rådgivning til adoptanter om adoption og dennes effekt ikke kun på den nyetablerede familie, men også i forhold til afgiverfamilie. Dvs. i det øjeblik et barn afgives til adoption, bør man sikre at afgiverfamilien rådgives om danske forhold, juridisk som reelt, i forhold til adoption.

Rådgivning til adoptanter:

Her foreligger der allerede en del erfaring, der nemt kan samles op på og udbygges. Det er APFs vurdering, at det tilbud der opstod 2007-10 kan danne grundlag for rådgivning til adoptanter og udbygges evt. i et samarbejde med PPR og en efteruddannelse af de praktiserende læger.

Rådgivning til adopterede uafhængigt af forældre.

APF underkender ikke vigtigheden af en samlet familieindsats på adoptionsområdet, og disse forslag skal ikke forstås som en erstatning for en samlet indsats, men som en udbygning af PAS-ordningen, hvor en samlet familieindsats ikke rækker.

 

Økonomisk

APF vil påpege, at adopterede skal ydes økonomisk støtte til:

1. Min. to hjemrejser
2. Tolk ved møde af oprindelig familie samt oversættelser af adoptionsdokumenter og andre nødvendige dokumenter og formularer
3. DNA-tests
4. Støtte til drift af netværk og organisationer for adopterede
5. Oprindeligt sprog- og kulturstudier
6. Bosættelse i oprindelsesland der ikke er omfattet af studieophold
7. Skift til dobbelt statsborgerskab, ifald der er administrative udgifter forbundet med dette

APF vil anbefale:

a) Specialuddannelse af som minimum én PPR-person i hvert distrikt inden for adoption.
b) Efteruddannelse af de praktiserende læger, evt. i forbindelse af sundhedsreformen for at sikre, at der på de enkelte sundhedscentre vil være minimum én lægefaglig personel med særlig indblik i adoption.
c) I tilfælde af adoptioner, hvor den adopterede anbringes udenfor hjemmet, bør den adopterede tilbydes en adoptionsværge, der kan sikre den adopteredes ret dels ved at formidle mellem biologisk familie og adoptanter udelukkende med henblik på den adopterede. Dels ved at sikre den adopteredes ret til at bevare kontakt med biologisk familie herunder biologiske søskende, der evt. ligeledes er adopteret ud, uanset om dette er til samme familie og land.
d) Rådgivning til adopterede af adopterede f.eks. i form af peer to peer-netværk eller særskilte mentor-ordninger som kendt fra USA.

Med Venlig hilsen
Adoptionspolitisk Forum