Socialdemokrat Pernille Rosenkranz Theils argument om, at der ikke er frataget en ret, er beskæmmende korrekt, fordi som hun pointerer – vi har aldrig haft den ret – men at hoppe direkte fra det argument til åbent at mene at netop derfor kan retten ikke tildeles, er det samme som direkte at sige at FNs børnekonvension ikke skal følges.

P1 tillader at lade Adoptions og Samfunds formand Jens Damkjær endnu engang komme med sin sædvanlige selvmodsigende retorik, der på ingen måde spørges ind til – antallet af børn i nød er ikke stigende med millioner (fakta er at børnedødelighed på verdensplan er faldende – FNs tal), adoption er ikke en løsning på fattigdom og de børn, der sendes ind i adoptionssystemet, er ikke nødlidende børn, der skal reddes. Adoptionspolitisk Forum må på det kraftigste understrege at adoption IKKE er en løsning på social nød eller anden social stigmatisering og at børn med kendt familie IKKE er potentiale for adoption. Der adopteres ikke kun fra såkaldte “fattige” lande – f.eks. Sydkorea har den 3. stærkeste økonomi i Asien og har en bnp pr indbygger der ligger over Spanien.

Adoption og Samfunds har ukritisk lånt begreber fra diskursen hos de adoptionskritiske kredse og med denne forsøges der at legitimere en forsat transnational adoption, Ved at italesætte et fordrejet begreb “Åbne adoptioner” er interessen alene at få nemmere og hurtigere adgang til en større gruppe børn og handler på ingen måde om at tage et globalt ansvar – det er dårlig spin og desuden krænkende for de adopterede – vi skal ikke “reddes”. Dette handler alene om at legalisere, det der i dag sker i det lukkede – nemlig at børn tages fra egne familier og placeres i vestlige familier, fordi der er en efterspørgsel på børn til barnløse familier.

Adoptionspolitisk Forum må på det kraftigste protestere mod dette tiltag og endnu engang påtale Adoption og Samfunds yderst kritisable retorik.