Foreningen Dare, hvis mission er at arbejde for fuld ligestilling for alle danske familiekonstellationer med fokus på reproduktion, afholdt fredag d. 16.8.2019 sammen med Copenhagen Pride en paneldebat med titlen ”Har vi overhovedet ret til at få børn?” Deltagere i debatten var Dares formand Mikkel Raahede, stylist Dennis Knudsen, Lisbeth Zornig og forperson for Etisk Råd Eva Marie Gerdes.

I løbet af debatten, drejede samtalen sig til udelukkende om retten til benyttelse af rugemødre, hvor alle deltagere undtagen Eva Marie Gerdes støttede op om kravet om lovliggørelse af dette. De fremførte argumenter og påstande indskrev sig i en unuanceret, blind diskurs om alternativ familiedannelse, der så bort fra samtlige parter i processen og udelukkende fokuserede på den part, der ønsker at skabe en familie ved at få adgang til andre menneskers ressourcer. Ingen rugemødre kom til orde under debatten.

Lisbeth Zornig fremførte, at det ifølge hende er en menneskeret at få børn, og at staten skulle yde støtte til realisering af barnløses familieønsker. Hun mente også, at en rugemor, som mod forventning ønskede at beholde sit barn, skulle have det frataget ved tvang – med fysisk magtanvendelse om nødvendigt. Man kunne også opleve, Foreningen Dares formand Mikkel Raahede endnu en gang fremføre den tvivlsomme påstand, ”at man ikke bliver mor af at føde et barn”.

Et så omfattende emne som familiedannelse ved hjælp af rugemødre kan ikke forsvares med hurtige pointer og besnærende udmeldinger, der gør sig godt i en Pride-sammenhæng. Det egentlige udgangspunkt for debatten burde ikke have været spørgsmålet om lovliggørelse af anvendelse af rugemødre, men om det betimelige i, at personer fra den vestlige verden køber sig til følelsesmæssig tilfredsstillelse gennem en kommercialisering af kvinders fertilitet – kvinder, som i de fleste tilfælde vil være socialt trængte eller på anden måde økonomisk ulige i transaktionen. Romantiske historier om kendte personers lykkelige vej til at blive forældre ved brug af rugemødre kan ikke fungere som et gyldigt forsvar for leje af kvinders livmor.

Adoptionspolitisk Forum må på det kraftigste understrege, at regler og lovgivning ikke giver sikkerhed for etikken i anvendelse af rugemødre. Vi frygter, at man lige som inden for det transnationale adoptionssystem vil se, at det er kvinder i ringere kår eller anden afmagtssituation, som bliver udnyttet for at tilfredsstille Vestens behov for børn.

En international regulering for udveksling på tværs af grænser af penge og mennesker kan – som det også finder sted i stort omfang inden for adoptionsområdet – også føre til etablering af uetiske incitamentstrukturer med ulovligheder og overskridelse af mødrenes og de fødte personers menneskerettigheder til følge.

Adoptionspolitisk Forum kan kun beklage, at et arrangement om rugemødre, afholdt under temaet ”Menneskerettigheder”, så tydeligvis talte de barnløses sag og undveg at berøre rugemødrenes rettigheder og de fødte børns adgang til deres ophav og deres historie.

I Adoptionspolitisk Forum vil vi også påpege det stærkt problematiske i reduceringen af en kvinde til en fødemaskine med påstanden om, at man ikke bliver mor af at føde et barn. Vi havde gerne set, at en rugemor selv kom til orde i debatten, i stedet for at andre talte på deres vegne og udlagde deres følelser for de børn, de har bragt til verden.

Endelig vil Adoptionspolitisk Forum slå fast, at det ikke er en menneskeret at få børn, og at det at få børn, hvor man tilsidesætter deres rettigheder og forhindrer dem adgang til deres ophav, er en forbrydelse og et brud på deres menneskerettigheder.