København den 4. august 2014

Adoptionspolitisk Forums bemærkninger til Helhedsanalyse af det danske adoptionssystem – de strukturelle rammer og tilsynet.

Ankestyrelsen offentliggjorde i 26-6-2014 med deres Helhedsanalyse af det danske adoptionssystem, og Adoptionspolitisk Forum hilser en gennemgribende ændring velkommen på dette område. Dog har Adoptionspolitisk Forum en række bemærkninger.

Generelle bemærkninger

Adoptionspolitisk Forum finder det stærkt bekymrende:

At kommissoriet for det første cementerer myten om adoption som en hjælp: “International adoption er kun én blandt flere måder at hjælpe børnene fra afgiverlande, hvor der som oftest er et massivt behov for hjælp udefra” (side 21). Adoptionspolitisk Forum påpeger at transnational adoption hverken kan eller må ses som en humanitær gerning i sin nuværende form, men at det må anskues som en model hvorpå vesten afhjælper ønsket om et barn.

At kommissoriet for det andet ser det som en ”helt central udfordring at antallet af børn til international adoption falder”. Den primære opgave for adoptionsformidlingen bør og skal være at sikre en lovlig og forsvarlig formidling af børn til international adoption, jævnfør barnets tarv. Som en afledt konsekvens af kommissoriets prioritering af et øget antal børn til international adoption ses en gennemgående udeladelse af den oprindelige slægts rolle og rettigheder i hele analysen.

At kommissoriet peger på som en tredie udfordring, at der er et reelt behov for støtte i afgiverlandene ”– et behov som modtagerlandene generelt har ressourcerne til at imødekomme”. På baggrund af denne, retmæssige konstatering undrer det Adoptionspolitisk Forum, at den efterfølgende analyse ikke forholder sig til, hvordan modtagerlandene i højere grad kan yde denne, påkrævede støtte til afgiverlandene specifikt.
Kommissoriet påpeger den problematiske sammenblanding af børnehjælpsarbejde og international adoption og henviser også til Special Commissions klare anvisning om en adskillelse. Alligevel ønsker kommissoriet mulighed for private donationer. Adoptionspolitisk Forum må i lighed med Special Commissions anbefalinger understrege, at der skal være en skarp mellem hjælpearbejde samt donation og international adoption. Ønskes bidrag eller donationer til afgiverlandene bør erfarne hjælpeorganisationer anvendes her for at undgå sammenblanding af interesser. Ingen form for bidrag bør ikke formidles i forbindelse med international adoption.

At kommissoriet peger på, at adoptionssystemet i høj grad bygger på tillid. Her henviser APF til, at der kontrol og opfølgning af, om partnerne efterlever de konventioner og krav, der er på området som rettesnor for en vurdering af hensigtsmæssighed og berettigelse af enhver form for samarbejde og virksomhed.

Adoptionspolitisk Forum påpeger i det følgende centrale mangler i udvalgte delafsnit i rapporten.

Punkt 3.1.1 Baggrund

Kommissoriet peger på Haagerkonventionen som det internationale retlige rammer for det transnationale samarbejde om adoption. Her henviser Adoptionspolitisk Forum til vigtigheden af, at man tillægger FN’s børnekonvention primær betydning i forhold til Haagerkonventionen, da FN’s børnekonvention ligger til grund for udformningen af Haagerkonventionen. Derudover bør det sikres, at man forholder sig kritisk til Haagerkonventionen, da den i sig selv ikke er fyldestgørende eller en fuldendt forsikring om adoptionens succes. Den manglende reference til FN’s børnekonvention går igen i punkt 5.2 Konventionen som rettesnor for ændringer.

Punkt 3.4.4 Adoptionsnævnet

Adoptionspolitisk Forum bemærker manglende nævnelse af kompetence inden for internationale forhold blandt nævnets medlemmer. Adoptionspolitisk Forum henstiller til, at der som minimum bør være ekspertise inden for internationale forhold og udvikling i afgiverlandene ligesom en repræsentant for voksenadopteredes forhold vil være ønskeligt.

Punkt 5.6 Ændringer af det eksisterende system

• Generelt udelades hensyn til den oprindelige families rettigheder såvel som barnets rettigheder.
• Tilsynet skal være uvildigt, uanset adoptionsmodel. Denne problematik er særligt tilstede ved model 1 og 3.
• Uanset model bør tilsynet levere den fornødne kontrol og kvalitet. Dette må ikke kompromitteres på bekostning af andre hensyn, eksempelvis hensynet til antallet af transnationale adoptioner.
• Kommissoriets gennemgående bekymring for antallet af afgiverlande og antallet af adoptioner sker på bekostning af en valid bekymring for kvaliteten af adoptionen og efterlevelse af krav samt tilstrækkelig dokumentation.

Punkt 5.6.2. Den private model (model 1)

De kompetencer, som kommissoriet mener skal tilføres de formidlende organisationer er primært økonomiske og juridiske. Adoptionspolitisk Forum påpeger vigtigheden af, at formidlere af adoption ikke kun har økonomiske og juridiske kompetencer, men i særlig grad viden om afgiverlandenes kulturelle, sociale, politiske og økonomiske situation og historie. Her efterlyser Adoptionspolitisk Forum kompetencer vedrørende familiestrukturer og særlige omstændigheder, der gør sig gældende i afgiverlandet jf. at begrebet ”adoption” kulturelt set er et ukendt begreb i Etiopen, adopterede og oprindelig familie, der ikke alene handler om lægelig og psykologisk kompetence, som for eksempel betydningen af racial og etnisk anderledeshed.

Hvis denne model implementeres, vil Adoptionspolitisk Forum påpege at samtlige samarbejder bør revurderes s.75 – APF stiller spørgsmålstegn ved om kurser er tilstrækkeligt kompetencegivende.

Punkt 5.6.3 En samarbejdsmodel (model 2)

Kommissoriet fremhæver videreførelse af kompetencer som et argument for modellen. Her vil Adoptionspolitisk Forum pege på, at revisionen af adoptionssystemet bør betragtes som en kærkommen lejlighed til at revurdere og forny systemet samt den ”viden” og de (problematiske) erfaringer, der er på området i dag.

Kommissoriet fremhæver de private organisationers repræsentation i afgiverlandene som en styrke ved modellen. Adoptionspolitisk Forum anbefaler en revurdering af denne slutning, da disse repræsentanter må skønnes primært at repræsentere adoptanterne og kan ikke i sin nuværende form sikre at adoptionsmodellens to andre led; nemlig den adopterede selv samt dennes oprindelige familie, en ligeværdig og uvildig repræsentation.

Punkt 5.6.4 En statslig model (model 3)

Kommissoriet fremhæver (igen) det faldende antal af børn til transnational adoption Dette bør ikke være den primære opgave, som formidlere skal løse.

Kommissoriet fremhæver det som en udfordring ved modellen, at der ikke vil være samme mulighed for repræsentation i afgiverlandet som ved model 1 og 2, hvor de nuværende formidlende organisationer har kontakter og netværk. Dette er imidlertid ikke et problem i Australien, og Adoptionspolitisk Forum stiller spørgsmålstegn ved, at dette skulle være en reel udfordring.

Kommissoriet peges på det problem, at der vil være mindre støtte til adoptanterne i afgiverlandet. Adoptionspolitisk Forum vil fremhæve, at der alt andet lige bør være et ligeligt hensyn og assistance til børn, oprindelige forældre samt adoptanter.

Kommissoriet peger på, at det er et problem, at der bør foretages mange rejser for at følge op på opgavevaretagelsen. Adoptionspolitisk Forum påpeger, at nødvendige rejser bør foretages uanset hvilken model, der vælges.

5.6.5. Særligt om den økonomiske udfordring

Uanset model, bør det være kvaliteten af arbejdet, der er retningsgivende for modellens udformning.

Punkt 6. Hvilke lande skal Danmark samarbejde med

Alle lande, som Danmark skal samarbejde med, bør som minimum have ratificeret FN’s Børnekonvention, uden udeladelse af paragraf 31 samt Haagerkonventionen.

Ratificering af FNs børnekonvention skal have førsteprioritet.

Adoptionsformidling og børnehjælpsarbejde

Adoptionsformidling og børnehjælpsarbejde skal klar og utvetydigt adskilles og på ingen måde være i berøring med hinanden. Stiller afgiverlandet et krav om børnehjælpsarbejde bør denne håndteres af en tredje uvildig part, der på ingen måde har med adoptionsformidlingen at gøre ligesom det bør skærpes at adoptanter eller adoptionsorganisationer ikke kan formidle hjælpearbejde af hverken økonomisk eller praktisk karakter

8. Skærpet tilsyn

• Tilsynet skal først og fremmest være uvildigt. Det bør omfatte uanmeldt og uvildige tilsynsbesøg.
• Kravet og omfanget af et skærpet tilsyn bør være ens uanset valg af model.
• Et tilsyn skal også sikre retssikkerheden for familier i afgiverlandene.
• En samarbejde skal basere sig på, de samarbejdende partnere efterlever de regler, der er på området og de aftaler, der indgås i jævnfør hermed. Tillid bør ikke være grundpræmissen.
• Et kontinuerligt tilsyn i afgiverlandene foretaget af en uvildig tredjepart, som løbende rapporterer tilbage til de relevante danske myndigheder. Her kan tænkes en uafhængig organisation, som har et nært kendskab til de sociale, økonomiske og politiske forhold i afgiverlandene og som samtidig løbende kan vurdere, om de for børn, der er frigivet til adoption til Danmark, er opfyldt de krav til international adoption som beskrevet i FN’s Børnekonvention artikel 21.
• Reglerne til adoption skal være ens på tværs af lande og kulturer med henvisning til FNs børnekonvention (31). Det vil være uansvarligt, at Danmark vælger at se bort fra børns rettigheder med henvisning til kulturelle forskelligheder. Hvis ikke barnets ophav kan dokumenteres, bør en adoption ikke kunne gennemføres. I tilfælde med hittebørn, bør omstændighederne vedrørende fund af barnet dokumenteres samt fyldestgørende forsøg på opsporing af oprindelige familie være dokumenteret (jf. Haagerkonventionen). Dette bør stilles som helt grundlæggende krav til de lande, som Danmark ønsker at samarbejde med.
• Tilsynet bør ligeledes skærpes med de fornødne kompetencer (henvis til kulturelle, sociale, juridiske, politiske, økonomiske og strukturelle forhold i afgiverlandene).

8.4. Anbefalinger fra kammeradvokaten

Kammeradvokatens bemærkninger vedrører ikke forhold i afgiverlandene, men alene indenrigs, administrative forhold. Hvis Kammeradvokatens overordnede krav til forvaltningen bør gælde i Danmark, bør det overvejes i hvilken udstrækning samme overordnede krav gælde i afgiverlandene.

Afsluttende bemærkninger

Adoptionspolitisk Forum undrer sig over, at hele PAS-området ikke er behandlet i analysen og antager dette vil komme i en særskilt del af kommissoriet og imødeser dette.

Adoptionspolitisk Forum er grundlæggende bekymret over, at kommissoriets fokus på at ville fastholde adoptioner for at tilfredsstille et behov for børn i Danmark, har prioritet over en tiltrængt grundlæggende revision af adoptionsområdet med fokus på børns rettigheder og ikke mindst den oprindelige familie, som må konstateres at være overset i såvel nuværende praksis som i helhedsanalysen.

Ligeledes vil Adoptionspolitisk Forum påpege at kommissoriet på ingen måde nævner problemet med private adoptioner, som Adoptionspolitisk Forum her rejser som en bekymrende trend. Nemlig private personer der på egen hånd rejser til afgiverlandet og gennemfører en i afgiverlandet fuld og lovlig adoption for derefter at indføre barnet i Danmark. Denne form for adoption bør beskrives og der bør foretages en vurdering af laves et sæt retningslinier for hvorledes man ønsker at håndtere dette samt hvordan man ønsker at sikre at disse adoptioner foretages lige så forsvarligt som adoptioner fortaget gennem en eventuel model.

Konklusionen fra Adoptionspolitisk Forum er, at analysen ikke formår at rydde gennemgribende op i adoptionssystemet. Den har ikke den adopterede som førsteprioritet. Vi har ikke tillid til, at der kan føres et nødvendigt tilsyn med de tre foreslåede modeller. Og vi finder ikke begrebet “etiske adoptioner” tillidsvækkende. Det bør handle om, hvordan lovlige adoptioner i henhold til FNs børnekonvention skal sikres taget i betragtning af, at Helhedsanalysen konkluderer: “En anden præmis for valget af samarbejdsparter er det grundlæggende princip, at samarbejdet om international adoption baserer sig på tillid til det andet lands håndtering af sine ansvarsområder i henhold til konventionen” (s. 15).

Adoptionspolitisk Forum er opmærksomme på, at kommissoriets dialogmødespørgsmål afspejler at præmissen var lagt smalt, idet de blandt andet ikke indeholdte f.eks. stillingtagen til FNs Børnekonvention, oprindelige familiers rettigheder, hjælp, støtte og rådgivning til de berørte parter, samt manglende implementering af- og midler til relevant og nutidig forskning på adoptionsområdet.

Endeligt skal det nævnes, at Helhedsanalysen benævner den offentlige debat som “funderet i enkeltsager eller udfordringer i forhold til enkelte samarbejdslande” (jf. s.7). Det kan siges at være en mild underdrivelse taget i betragtning af, at der er fundet fejl i samtlige sager hos AC Børnehælp, at Danadopt tidligere har været suspenderet, at Terre des Hommes ophørte grundet problematisk formidling og senest suspenderingen af formidling fra Nigeria.

Adoptionspolitisk Forum fastholder stadig at:

• Der ikke indgås samarbejde med afgiverlande, der ikke har ratificeret og implementeret FNs Børnekonvention i sin helhed.
• Der etableres et fuldstændigt uvildigt tilsyn.
• Adoptionslovgivningen i det mindste har den adopteredes behov og rettigheder som primære målsætning – herunder uvildig rådgivning samt hjælp til voksne adopterede.
• Det er nødvendigt med en gennemgribende og kritisk undersøgelse af fejl og mangler i sagsbehandlinger og dokumenter gennem hele adoptionshistorien.
• Derudover skal nævnes en fejllæsning af vores udspil på side 70 i Helhedsanalysen – Adoptionspolitisk Forum har på intet tidspunkt peget på organisationerne som varetagere af adoptionsformidling. Vi har i vores høringssvar til dialogmødet udelukkende taget afsæt i den aktuelle struktur.

Med venlig hilsen
Adoptionspolitisk Forum