APF medlem Christian Jiménez Kofoed-Emborg stillede op til et interview om lovgivning og indgroede adoptionsfortællinger med Natasha Maria Lund Andersen fra gratismagasinet Corpus. Corpus-artikel om adoption
Corpus er for alle studerende på CSS med formålet at skabe faglig og social dialog på tværs af de forskellige studieretninger.
https://www.facebook.com/corpusmagasin/timeline
Adoption
– Reproduktionens varme kartoffel
I forbindelse med Folketingets vedtagelse af en ny adoptionslov har Corpus valgt
at sætte fokus på kritik af transnational adoption. Corpus’ udsendte har mødt repræsentant for organisationen Adoptionspolitisk Forum (APF), Christian Jiménez Kofoed-Emborg, til en snak om lovgivning, indgroede fortællinger og hvorvidt transnational adoption overhovedet bør være mulig.
Tekst af: Natasha Maria Lund Andersen
De fleste af os er vokset op med fortællingen om transnational adoption som en vaskeægte win-win situation. Barnløse i Vesten redder forældreløse børn fra et liv på gaden i et givent u-land. Men gennem de senere år er kritiske stemmer begyndt at slå skår i denne legitimer- ende selvforståelse. Alle, der har set den danske dokumentar ’Mercy Mercy – adoptionens pris’, vil have svært ved at glemme de konsekvenser som misinformation, korruption og ’børnehøst’ fik for pigen Masho, hendes adoptivforældre og sidst, men bestemt ikke mindst, for hendes oprindelige forældre i Etiopien.
”Social asymmetri imellem det globale nord og syd
er en betingelse for transnational adoption”
Skandaler som den ovennævnte er blandt bevæggrundene for den revidering af adop- tionslovgivningen, som har mundet ud i en ny adoptionslov. Loven indebærer i grove træk, at transnational adoption til Danmark for fremtiden kun formidles gennem én stor organisation, der samarbejder med og overvåges af Ankestyrelsen, som fremover skal godkende hver enkelt adop- tion. Lovgivningen er imidlertid blevet mødt med kritik fra flere sider, herunder fra Adop- tionspolitisk Forum. Jeg har sat repræsentant for Adoptionspolitisk Forum, Christian Jiménez Kofoed-Emborg, i stævne for at få denne kritik uddybet.
Hvordan modtager I den nye lovgivning hos Adoptionspolitisk Forum?
”Der skal ikke lægges skjul på, at vi i APF ikke er tilfredse med indholdet af den aftale, som man i Folketinget for nylig har indgået i forbindelse med udformningen af et fremtidigt adoptionssystem.
I de seneste år er der blevet kastet lys på nogle meget bekymrende aspekter af det transnationale adoptionsområde, som vi mener, aftalen ikke adresserer i tilstrækkelig grad. Det drejer sig b.la. om den måde, man fremskaffer børn til adoption på. Man har set at den store efterspørgsel efter børn og de store pengebeløb, der er involveret i transnational adoption, har medført at oprin- delige forældre bliver franarret deres børn og i mange tilfælde ikke bliver informeret om, hvad en bortadoption indebærer. Mange af børnene bliver på papiret løjet forældreløse, således at
de modtagende familier og den adopterede selv ikke er klar over, under hvilke forudsætninger adoptionen har fundet sted. Det drejer sig langt fra om enkeltstående tilfælde, men er snarere en del af strukturelt betingede problematikker, som fordrer en mere grundlæggende gentænkning af adoptionsområdet.
At man vælger at slå de to private adoptionsbu- reauer i Danmark sammen til ét, og fører skærpet tilsyn med det, ændrer ikke ved, at adoptionssys- temet til stadighed tager udgangspunkt i en logik om at finde børn til barnløse danskere, snarere end at tage udgangspunkt i barnets behov. Aftalen kan altså ikke siges at skabe et nyt adoptions- system. I stedet bygger den på og bevarer en fortælling om transnational adoption, som trænger til et opgør.”
Hvad er det for en fortælling om adoption, som I ønsker at gøre op med?
”Man møder ofte en forestilling om, at transna- tional adoption er en praksis, der tilgodeser alle involverede parter. Med andre ord eksisterer der en fortælling om, at der ude i verden findes et utal af forældreløse, adopterbare børn, samtidig med, at mange folk i Danmark ikke har mulighed for at få deres egne biologiske. Adoption skulle derved udgøre en løsning i begge situationer. Det forholder sig dog for det første således, at antallet af unge, raske og reelt familieløse børn ikke erså højt som ofte antaget. Dette kan resultere i uetisk praksis i fremskaffelsen af børn for at møde den vestlige efterspørgsel.
Derudover tager denne rammefortælling om adoption ikke højde for den socialpolitiske effekt, adoptionen kan have i de afgivende lande, hvor man ser, at bortadoption bliver et alternativ til at opbygge et velfærdssystem, der på sigt kan tage hånd om de udsatte familier. En anden måde at stille det op på er, at danskeres mulighed for at få børn igennem adoptionssystemet afhænger af de afgivende forældres manglende mulighed for at beholde dem. Man kan derfor med rette spørge, hvad der er investeret i at opretholde en ide- aliseret fortælling om adoption som en løsning, der tilgodeser alle parter, og hvem der reelt bliver tilgodeset igennem fortællingen?”
Når I skriver på jeres hjemmeside, at I ønsker at se adoption i et strukturelt perspektiv, hvad vil det så sige?
”Når vi insisterer på at anskue adoptionsområdet fra denne vinkel er det fordi, adoption er indlejret i og er med til at videreføre forskellige strukturelle problematikker, som sjældent bliver belyst i den danske adoptionsdebat. Bl.a. viser eksemplet
med adoptionens effekt i de afgivende lande, at økonomisk og social asymmetri imellem det globale nord og det globale syd er en betingelse for, at transnational adoption overhovedet fremstår som en mulighed. For at forstå det transnationale adoptionssystem, og på hvilken måde det begunstiger bestemte grupper og normsæt, mens andre bliver udbyttet og udgrænset, må man med andre ord se det i lyset af bl.a. de kønslige, økonomiske og raciale forhold, der har været med til at forme det igennem tiden.
Transnational adoption kan eksempelvis ses i tilknytning til en tendens til kommodificering af liv
i det globale syd, der skal tilgodese vestligt begær og forbrug. På den måde skaber et strukturelt perspektiv på adoptionsområdet blik for nogle af de potentielt problematiske logikker, som adoptionssystemet bygger på, men som den idealiserede adoptionsfortælling glider let hen over.”
Mener I, at transnational adoption helt bør afskaffes?
”Vi mener ikke, at det er meningsfuldt at koge diskussionerne om det transnationale adoptionssystem
ned til et spørgsmål om at være for eller imod. Der er uden tvivl behov for nogle indgribende forandringer, der først og fremmest sikrer, at FN’s børnekonvention bliver overholdt, og at alle andre muligheder er udtømt, før barnet frigives til transnational adoption. Hvordan man ideelt set kunne indrette sådan et system er et åbent spørgsmål, men ét er sikkert: et adoptions- system, der først og fremmest tilgodeser adoptan- terne på bekostning af børnene og de afgivende forældre er i hvert fald uholdbart.”
DEN VARME KARTOFFEL
Adoption er således en ømtålelig, men højest aktuel sag, spækket med faldgruber både på det individuelle og strukturelle plan. Efter interviewet med Christian står det klart for mig, at vi er nødt til at overveje hvilke uligheder – økonomiske såvel som sociale – som denne praksis er med til at reproducere. Ligeledes må vi tænke over, hvilke konsekvenser vores adoptionspraksis har for børnene og de afgivende familier. Vi bør således brede perspektivet på adoptionslovgivning ud, så ikke kun adoptanters ønske om at stifte familie tilgodeses. Det er ganske ulykkeligt, hvis dét, at barnløse par i Vesten skal kunne reproducere sig igennem transnational adoption, bliver en højere prioritet, end at de oprindelige familier hjælpes til at få mulighed for at beholde og opfostre deres egne børn. Vi skal gøre os klart, at transnational adoption nærmere er et symptom på ulighed end en løsning. Adoptionspolitisk forum har ikke det endelige svar på hvordan et transnationalt adoptionssystem kan komme til at fungere, men en ting er sikkert: vi er nødt til at gøre mere, end hvad den nye adoptionslovgivning lægger op til.
