Adoptionspolitisk Forum har følgende kommentarer til:
A) Bekendtgørelse om adoption: Kapitel 1, 3) Familieadoption, jf. § 4 a, stk. 2, i adoptionsloven
e) En adoption af et barn, hvor ansøgeren har en sådan tilknytning til barnet, at ansøgeren vil kunne godkendes som netværksplejefamilie for barnet efter § 58 i barnets lov, dog uden krav om gennemførelse af grundkursus i at være plejefamilie.
B)Vejledning om adoption: Kapitel 2, Familieadoption punkt e
e) En adoption af et barn, hvor adoptanten har en sådan tilknytning til barnet, at ansøgeren vil kunne godkendes som netværksplejefamilie til barnet efter § 58 i barnets lov, dog uden krav om gennemførelse af grundkursus i at være plejefamilie.
C) Bekendtgørelse om adoption: Særligt om familieadoptioner
§ 13. Ansøges der om national familieadoption af et barn, der ikke er fyldt 18 år, indhenter Familieretshuset hos kommunalbestyrelsen en erklæring om, hvorvidt ansøgeren opfylder betingelserne for at have et barn i pleje efter reglerne herom. Er der tale om en ansøgning om familieadoption efter § 1, nr. 3, litra e, indhenter Familieretshuset dog en erklæring om, hvorvidt ansøgeren med afsæt i den etablerede relation til barnet opfylder betingelserne i § 58 i barnets lov for at kunne godkendes som netværksplejefamilie for barnet, dog uden krav om gennemførelse af grundkursus i at være plejefamilie. Er der tale om adoption uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven, indhentes erklæring efter 1. eller 2. pkt. af Ankestyrelsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i erklæringen oplyse, hvilke undersøgelser der ligger til grund for erklæringen, og om der foreligger særlige forhold, der gør det tvivlsomt, om adoption er bedst for barnet. I bekræftende fald skal det materiale, der har foreligget for kommunalbestyrelsen, vedlægges erklæringen.
Adoptionspolitisk Forums kommentar:
APF bemærker, at man lægger adoptioner uden samtykke under begrebet “familieadoptioner”. Vi mener, at det ikke kan betragtes som en familieadoption, og at denne kategori bør lægges under begrebet “fremmedadoptioner” som adoptionstype med de tilhørende krav, der bør være under dette.
At være godkendt som netværksfamilie fra en myndighedsside for et barn, giver ikke automatisk forældreevne eller slægtstilknytning. Fortolkningen af tid som et godkendelsesbegreb misbruges i denne sammenhæng, ligesom det forsøges italesættes som et slægtskabslignende forhold, hvorfor det fortolkningsmæssigt kan gå ind på ulig vis at konkurrere mod et reelt slægtskabsforhold, som barnet har til oprindelig familie.
Vi mener, at denne type adoption burde gå gennem Adoptionssamrådet, da årsagerne listet op for adoption uden samtykke i: “Vejledning af frigivelse af børn til national adoption” generelt begrundes med oplistningen af en række kliniske årsager.
D) Vejledning om adoption: Kapitel 54
Ved anonyme adoptioner har barnet mulighed for at få oplyst identiteten på dets oprindelige forældre, hvis barnet på et tidspunkt ønsker kendskab hertil. De oprindelige forældre har derimod ikke ret til at få oplyst identiteten på barnet eller de adoptivforældre, som har adopteret barnet.
Adoptionspolitisk Forums kommentar:
Adoptionspolitisk Forum påpeger, at viden om den adopteredes oprindelige familie er en fundamental menneskeret og skal derfor ikke være en mulighed, men en grundlæggende information. Det bør sikres, at den adopterede har disse informationer tilknyttet sine offentlige data og kan tilgås uanset alder og uden særlige forespørgende foranstaltninger.
E) Vejledning om frigivelse af børn til national adoption: Kapitel 2, Fremmedadoption
Adoptionspolitisk Forums kommentar:
Adoptionspolitisk Forum er ikke enige i vejledningens definition af fremmedadoption: “Der kan dog også være tale om, at ansøgeren kender barnet eller dets forældre, men at tilknytningen ikke er så kvalificeret, at den opfylder betingelserne for at være en familieadoption.” Tilknytningsbegrebet er vidt fortolkningsbar og bør ikke være en afgørende faktor for, om noget er familie eller fremmedadoption. Tilknytning kan påtvinges alene ved at afskære den adopterede andre muligheder end de af offentligheden udpegede personer. Netværkspersoner eller kommende adoptanter bør tilhøre kategorien “fremmedadoption”.
Ligeledes påpeger vi det problematiske i sammenkædningen mellem fremmedadoption og definitionen af anonymitet: “Ved anonyme adoptioner forstås adoptioner, hvor barnets oprindelige slægt ikke har eller ikke har krav på at få kendskab til, hvem adoptanten er” og “Fremmedadoptioner kan alene defineres ved adoption af et barn, som adoptanterne ikke kender barnets eller dennes slægt i forvejen”. Anonymiteten er et brud på barnets ret til at kende ophav, der bør gå forud for oprindelig familie og kommende adoptanters ret. Disse bør ikke sammenkædes. Er der særlige forhold, der kræver en beskyttelse af den adopterede mod oprindelig familie og/eller adoptanter, bør dette kunne løses med beskyttelse af tilgang til den adopteredes data.
Med venlig hilsen
Adoptionspolitisk Forum
Du kan hente svaret i PDF form her: kommentarer-til-Social-Bolig-og-Ældreministeriets
