Adoptionspolitisk Forums bemærkninger til aftalepartiernes lovforslag om ændring af adoptionsloven

Lovforslaget formår ikke at adressere de grundlæggende problemer og mangler i adoptionssystemet, som det er i dag. Grundlæggende mangler i forslaget vedrører processen op til adoptionen, adopteredes ret til at eje egne dokumenter samt rådgivning til adopterede efter adoptionen. På denne baggrund kan Adoptionspolitisk Forum ikke støtte lovforslaget.
Nedenfor er Adoptionspolitisk Forums generelle bemærkninger samt kommentarer til de konkrete paragraffer og afsnit i forslaget. For uddybning af nedenstående henvises til Adoptionspolitisk Forums høringssvar til Helhedsanalysen, der blev offentliggjort 26. juni 2014. Se vedlagte bilag.
Manglende fokus på adopteredes rettigheder
Overordnet forholder lovforslaget sig ikke til, at der er alvorlige konflikter mellem Haagerkonventionen og FNs Børnekonvention. FNs børnekonvention er imidlertid den overordnede konvention og skal derfor i betragtning før Haagerkonventionen. Lovforslaget bør derfor tage udgangspunkt i rettighederne i FNs børnekonvention som minimumsrettigheder for adopterede. FN’s Børnekonvention bør implementeres i adoptionsloven. Det bør i tråd hermed indskrives, at transnational adoption skal følge subsidaritetsprincippet og være en sidste udvej. Under Almindelige bemærkninger (s. 7) står, at formålet med lovforslaget, er at fremtidssikre den internationale adoptionsformidling i Danmark. Det bør først og fremmest være de adopteredes rettigheder, som loven har til formål at sikre, og ikke adoptionsformidlingen i sig selv. Lovforslaget fokuserer på nedbringelse af sagsbehandlingstid, øgning af antallet af adoptioner gennem udvidede aldersgrænser samt muligheden for at kreditere yderligere formidlingsbureauer. Fokus bør i stedet være på at sikre processen op til og efter adoptionen.

Tilsyn
Ankestyrelsen bør som del af dens tilsyn sikre lovligheden af alle gennemførte adoptioner i deres helhed, også i afgiverlandet. Tilsynet skal kontrollere afgiverlandes procedurer og dokumentation i forbindelse med at fastslå børnenes adopterbarhed. Herunder skal tilsynet sikre, at barnets udvidede familie er blevet inddraget i processen, jf. FNs Børnekonvention. Samarbejde mellem formidlerne i afgiver- og modtagerlande hverken kan eller skal bero på tillid alene. Derudover skal der føres et uvildigt tilsyn med Ankestyrelsens virksomhed. Det kan tilføjes, at der er et utilstedeligt personsammenfald mellem Ankestyrelsen og den kommende formidlende organisation.

Adoptionsformidling
Den adoptionsformidlende organisation skal forpligtes til at efterleve FN’s Børnekonvention og ikke alene den danske adoptionslov. Der bør kun indgås samarbejde med afgiverlande, der har ratificeret og implementeret FN’s Børnekonvention i sin helhed.

Hjælpearbejde
Hjælpearbejde og adoptionshjælp skal adskilles fuldstændigt. Det skal ikke være muligt for de formidlende organisationer at formidle egne eller kommende adoptanters donationer til børnehjem. Dette skaber en uhensigtsmæssig og uetisk incitamentstruktur.

Adoptionsrådgivning
Post Adoption Service (PAS) skal som minimum have den adopteredes behov og rettigheder som primære målsætning, herunder uvildig rådgivning samt hjælp til voksne adopterede. Rådgivningen bør være et tilbud til alle adopterede, og bør følge den adopterede ind i voksenlivet. Det er ikke korrekt, at voksne adopterede kan bruge de normale tilbud, idet en række forhold er adoptionsspecifikke. Det er blandt andet støtte til gennemgribende undersøgelser af fejl og mangler i både sagsbehandling og dokumenter i hele adoptionsforløbet. Derfor bør der som en del af PAS ydes støtte til voksne adopterede, som i dag ikke ejer deres egne papirer grundet adoptionssystemets manglende tilvejebringelse. Mange efterlades til selv at rejse til og søge i hjemlandet uden juridisk myndighed eller økonomisk støtte. Derfor bør ydes økonomisk og juridisk bistand til indhentningen til den adopterede alene.

Disse forhold gør, at Adoptionspolitisk Forum ikke kan støtte lovforslaget.
Kommentarer direkte til lovforslagets tekst
Kapitel 5
§30: International adoption og økonomisk hjælp skal skilles fuldstændigt ad.
§30a stk. 2: Det bør præciseres, hvad der menes med “utilbørlig økonomisk vinding” samt “misforhold”
§30a stk. 3: Det bør præciseres, hvad der menes med “kompetencer af betydning” ligesom det bør være et krav, at der sidder en uvildig fagperson med, der har ekspertise i internationale såvel som landespecifikke forhold og ikke adoptionshjælp.
Under §31 generelt: Ankestyrelsen skal sikre den adopterede adgang og rigtigheden af alle papirer og filer fra både afgiver og modtagerland til alle tider uanset alder og tilhørsforhold.
§31b: Ankestyrelsen bør føre tilsyn med, at den adoptionsformidlende organisation overholder FN’s børnekonvention for at sikre at international adoption i Danmark følger subsidaritetsprincippet og dermed sikrer at transnational adoption vitterligt er ”en sidste udvej”. Samarbejdet mellem afgiver- og modtagerland bør ikke bero på et tillidsprincip alene. Dette princip har været årsag til grelle fejl i adoptionssager i mange år-
§31b. stk. 2: Ankestyrelsens tilsynsvirksomhed bør gennemgås af en uvildig part jf. side 29 stykke 3: “tættere samarbejde”.
§31.f: Alle ændringer uanset karakter og art bør underrettes Ankestyrelsen

Kapitel 5a
§2 stk. 3: Rådgivning skal følge den adopterede og ses som et livsforløb

Side 8 afsnit 1: Sagsbehandlingstiden alene er ikke udtryk for hensyn til barnet, og den bør ikke være det primære fokus for en sammenlægning. Fokus bør og skal være at sikre en lovlig og etisk forsvarlig adoption, hvor barnets rettigheder sikres og opretholdes jf. FN’s Børnekonvention.
Side 8 afsnit 2: Det bør tilstræbes at sikre tryghed for alle involverede parter i international adoption, herunder også den oprindelige familie, den adopterede selv og ikke alene adoptanterne.
Side 9 afsnit 5: Hvis information er afgørende for at kunne føre et fyldestgørende tilsyn, bør Ankestyrelsen sørge for, at alle parter kan rapportere fejl og mangler i papirer og sagsbehandling samt følge på herpå.
Side 10 stk. 4: behov for hjælp i afgiverlande bør ikke ydes af organisationer eller individer involveret i transnational adoption.
Side 11 stk. 2: “adoptivbarnet” bør rettes til “den adopterede”. Se også følgende.
Side 11 stk. 4: Der tilbydes i dag ikke støtte eller mulighed for at søge støtte til nogle af de væsentligste problematikker for internationalt adopterede, navnlig ejerskab af adoptionssagens dokumenter, sikring af berigtigelsen af disse samt støtte til hjemlandsrejser.
Side 11 stk. 5: En drøftelse anses ikke som værende et løfte og er derfor ikke tilfredsstillende for adopterede i forhold til PAS. Se Adoptionspolitisk Forums generelle indsigelser i forhold til PAS-ordningen.
Side 11 slut: Åbenhed i transnationale adoptioner forudsætter rigtighed i adoptionssagernes dokumenter og at Danmark allerede nu sikrer en procedure for sikring heraf.
Side 13 under afsnit 3: Der bør tilføjes yderligere et punkt: at adgangen til adoptionsrådgivning sikres for adopterede og oprindelige familier
Side 15 afsnit 2: Direkte donationer fra adoptanter til børnehjem bør ikke være tilladt, da dette medvirker til en udvidelse af adoptionsindustrien og skaber en skæv incitamentstruktur.
Side 20 afsnit 5: Det bør være muligt, af den adopterede ligeledes har mulighed for at indgive klage til Adoptionsnævnet over organisationen, hvis denne finder urigtigheder og ulovligheder i sin adoption senere i forløbet.
Side 22 afsnit 4 under 3.2.2: Ankestyrelsens håndtering af alle led i processen indebærer også en sikring af lovlig afgivelse af barnet og korrekt dokumentation fra afgiverlandet, jf. side 23 afsnit 2
Side 23 afsnit 1: Adoptionsrådet bør omfatte andre og mere nuancerede kompetencer end de lægefaglige, herunder landespecifikke kompetencer og indsigt i globale forhold.
Side 24: Adoptionspolitisk Forum er stærkt betænkelig ved godkendelsesrammen ændres med henblik på at øge antallet af sager. Her skal åbningen for matchning af ældre adopterede samt søskende tages i særlig betragtning, når PAS-ordningen ikke yder støtte til voksne adopterede.
Side 25 afsnit 1: Adopterede er repræsenteret ved en uvildig part, der varetager den adopteredes interesser i forhold til matchning – især taget åbningen af matchning af ældre adopterede med søskende i betragtning.
Side 34 afsnit 1: Den adopteredes udfordringer er ikke alene sociale og sundhedsfaglige. Heri ligger en generel patologisering af den adopterede som et socialt tilfælde. Den adopteredes udfordringer kan bunde i manglende opfyldelse af rettigheder, såsom retten til at eje og have adgang til egne informationer, retten til kontakt til oprindelig familie samt støtte til at rejse tilbage.