De nye sager om adoptanter, der må tilbagelevere børn til kenyanske myndigheder, handler også om, at danske politikere ikke har villet lytte til kritikken, da adoptionssystemet skulle reformeres. Der er kun blevet taget hensyn til adoptanterne og ikke de adopterede. Det mener Adoptionspolitisk Forum og Tænketanken Adoption
Af Nina Trige Andersen
Efter flere år med skandaler om børnehandel og børnehøstere, dokumentfalsk og rod i regnskaberne skulle grundlaget for det danske adoptionssystem op til revision. I oktober sidste år indgik alle partier undtagen Enhedslisten en politisk aftale om systemet.
Vedtagelsen af det andenbehandlede ’Forslag til lov om ændring af adoptionsloven (Et nyt adoptionssystem m.v.)’ nåede ikke at blive gennemført før valget, men alle regner med, at det er en formsag.
Politikerne bør dog tænke sig om en ekstra gang i lyset af de nye sager fra Kenya, hvor danske og svenske adoptanter har måttet tilbagelevere børn til myndighederne, fordi de angiveligt forældreløse børn måske alligevel har oprindelige forældre.
Det mener adopterede, som føler, at deres kritik systematisk er blevet overhørt under hele processen med at reformere adoptionssystemet.
»Den nye lovgivning fastholder et ’tillidsprincip’ i forhold til afgiverlandene, og det er præcis det, der skaber den aktuelle problematik, vi ser i Kenya,« siger Yong Sun Gullach, forkvinde for Adoptionspolitisk Forum (APF), en organisation af kritiske adopterede i Danmark.
»Tillidsprincippet handler ikke om at sikre barnets rettigheder, men alene om bilaterale hensyn, og hensyn til at gøre processen lettere for adoptanterne. Det er det, som nu giver bagslag,« siger Yong Sun Gullach med henvisning til, at adoptionsformidlingsorganisati
Også Tænketanken Adoption mener, at de adopteredes kritik systematisk er blevet overhørt. Lene Myong mener, at processen omkring reformen af det danske adoptionssystem »afspejler hvor langt vi er fra, at politikerne vil diskutere rimeligheden af transnational adoption.
»Adopterede har i langt højere grad krævet undersøgelser af, hvordan adoptioner reelt er blevet gennemført, mens de foreslåede lovændringer i stedet er fokuseret på, hvordan adoptioner kan fortsætte,« siger Lene Myong, forsker i transnational adoption og medlem af Tænketanken.
Ifølge hende er det ikke mindst dette ensidige fokus på at bevare det nuværende system, der gør det muligt, at sager som de aktuelle i Kenya bliver ved at dukke op inden for transnational adoption til Danmark.
Yong Sun Gullach mener ikke, at politikerne på noget tidspunkt var interesserede i reelle forandringer af det transnationale adoptionssystem.
»Jeg kan ikke pege på et eneste sted, hvor adoptionskritiske røster er blevet hørt, og høringsprocessen rykkede ikke ved andet end nogle juridiske spidsfindigheder. Det har været rent spil for galleriet,« siger Yong Sun Gullach.
Hensyn til adoptanterne
Sidste år fik den ene af de dengang to adoptionsformidlende organisationer, AC Børnehjælp, inddraget sin tilladelse til at formidle nye adoptioner på grund af rod i økonomien. Samtidig var adoptionsformidling fra udlandet generelt under beskydning i medierne i forbindelse med sager om såkaldte børnehøstere i blandt andet Etiopien.
I 2009 blev organisationernes samarbejde med børnehjem i Indien undersøgt efter anklager om dokumentfalsk og handel med børn.
Med den nye aftale blev de to adoptionsformidlende organisationer, AC Børnehjælp og DanAdopt, slået sammen til én organisation: Danish International Adoptions (DIA). Det er dem, der har formidlet adoptionerne i Kenya.
»Der er arbejdet hårdt og fokuseret for at nå frem til den hurtige sammenlægning, og det er jeg utrolig glad for,« sagde daværende socialminister Manu Sareen (RV) og tilføjede: »ikke mindst af hensyn til de ventende adoptanter, der har skullet stå en del igennem det sidste års tid eller to.«
Adoptanternes interesseorganisations Adoption og Samfund har i løbet af processen gentagne gange udtrykt ønske om, at »der snart kommer ro, stabilitet og respekt om adoption som familieform«, så de kunne blive fri for den »belastning, at adoptionsområdet vedvarende er i medierne med negativ omtale«.
At den daværende socialminister valgte at overtage adoptanternes fokus, er faldet mange adopterede for brystet. Både APF og Tænketanken Adoption mener, at hele processen omkring ’helhedsanalysen’ af adoptionsområdet har været indrettet på, at det var dem, der stod i kø til at adoptere fra udlandet, der skulle sikres, snarere end de adopterede og de potentielt adopterbare børn.
»Nu er det nemmere at søge om adoption af et barn,« lød overskriften da også på Ritzau, da den nye adoptionsformidlende organisation DIA va en realitet 29. januar 2015.
To problemer slås sammen
Fusionen af de to tidligere adoptionsformidlende organisationer og oprettelsen af DIA – der nu har monopol på international adoptionsformidling i Danmark – svarer til at slå to problemer sammen til et stort problem, mener APF. Mens DanAdopt inden for de sidste år har fået inddraget adskillige konkrete tilladelser til at formidle børn fra bl.a. Indien og Etiopien, fik AC Børnehjælp i 2014 suspenderet retten til at formidle adoption i det hele taget.
»Det primære sigte med lovændringen har tilsyneladende været at undgå den form for økonomisk rod, som var tilfældet i AC Børnehjælp, netop for at kunne ’fremtidssikre’ adoptionssystemet. Men grundproblemerne i systemet er blevet videreført,« siger Yong Sun Gullach.
»Det hedder sig, at der med den nye lov føres skærpet tilsyn med adoptionerne. Men Ankestyrelsen skal fortsat forlade sig på de oplysninger, den adoptionsformidlende organisation sender ind. Det er uklart, hvornår en ændring i forholdene kræver, at organisationen orienterer myndighederne,« siger Yong Sun Gullach.
Mere alvorlige henseender
Netop mangelfulde indberetninger har været et problem i de senere år. I marts 2013 skrev Ankestyrelsen om DanAdopts samarbejdspartner i Etiopien, at »Enat Alem i forhold til driften af børnehjemmet har handlet i strid med de gældende etiopiske regler på området – også i en række mere alvorlige henseender«.
Ankestyrelsen skrev også, at »Dan-Adopt ikke i tilstrækkelig grad har formået af egen drift at holde de danske adoptionsmyndigheder orienteret om relevante ændringer i formidlingssituationen«, og at »de udtalelser og oplysninger, som Dan-Adopt på forespørgsel har afgivet til de danske myndigheder, i visse tilfælde har været utilstrækkelige«.
At man baserer tilsynssystemet på tillid frem for aktiv sikring af forholdene handler også om økonomi, mener Yong Sun Gullach. »Man vil ikke blande sig i, hvordan afgiverlandene håndterer formidling af adoptioner, og man har reelt intet gjort for at sikre sig mod, at de sidste års skandalesager gentager sig.«
Den aktuelle sag fra Kenya minder om tidligere sager med børnehøstere i Etiopien og forfalskede papirer på adopterede fra Indien. Derudover fremhæver Yong Sun Gullach den såkaldte Nepal-metode om paper orphans – forældreløse på papiret – som et eksempel på, hvad Danmark kan komme til at legitimere med den nuværende lovgivning på adoptionsområdet.
I Nepal kan et barn erklæres forældreløst, hvis forældrene ikke har gjort krav på barnet, efter at en efterlysning er blevet bragt i avisen.
»Myndighederne ved udmærket, at forældrene ofte er indisponible, fordi de for eksempel er syge eller arbejdsløse, og at dette er årsagen til, at de overhovedet har indleveret barnet på et børnehjem. Alligevel kan man gennem dette ’system’ gøre børnene adopterbare. Når forældrene så har mulighed for at hente deres børn igen, er det for sent.«
Adoptioner fra Nepal til Danmark er midlertidigt suspenderet, men Nepal optræder alligevel på listen over lande, DIA samarbejder med. På samme vis blev adoptioner fra Kenya midlertidigt suspenderet på grund af mistanke om falske papirer, men de igangværende adoptioner fik lov at fortsætte. Indtil der altså nu er kvinder, der begynder at melde sig som oprindelige forældre til børn, der er blevet bortadopteret som forældreløse.
Adoption og hjælpearbejde
Ifølge Yong Sun Gullach er der et andet element, som har betydning for Kenya-sagerne, og som reformen af adoptionssystemet ikke tog højde for – på trods af, at både APF og bl.a. Tænketanken Adoption gjorde opmærksom på problemet.
»Den nye lovgivning adskiller stadig ikke effektivt hjælpearbejde og adoption, hvilket giver grobund for en afhængighedsøkonomi, hvor det at skaffe børn bliver lig med sikring af en vis økonomi,« siger Yong Sun Gullach.
DIA angiver som et af sine principper, at økonomisk bistand er med til at »skabe alternative løsninger til adoption, som kan give det enkelte barn den bedste opvækst i hjemlandet«. Det er imidlertid ikke så fornuftigt, som det lyder, siger Yong Sun Gullach.
»Den adoptionsformidlende organisation har behov for børn, børnehjemmet har behov for økonomisk støtte. Når adoption og hjælpearbejde udføres af én og samme organisation bliver det i praksis til en byttehandel: De børnehjem, der kan sende børn til adoption i udlandet, bliver dem, der modtager hjælpemidlerne,« siger Yong Sun Gullach.
Reglen der bekræfter undtagelsen
APF er frustrerede over, at de aktuelle sager i Kenya nu igen ser ud til at komme bag på de danske adoptionsmyndigheder, og at »barnets tarv« i medierne bliver set gennem de danske og svenske adoptanters behov, mens de kenyanske oprindelige forældre enten bliver usynlige eller mistænkeliggjorte.
I forhold til reformen af det danske, internationale adoptionssystem var de kritiske adopterede oprindeligt slet ikke inviteret til at give deres mening til kende. APF blev først sat på høringslisten, da Lene Myong henvendte sig til Ankestyrelsen for at påpege, at flere af de adopteredes egne organisationer – heriblandt Adoptionspolitisk Forum, Adoptionstrekanten, Koreaklubben, Foreningen Adopteret og Tænketanken Adoption – var blevet forbigået.
Lene Myong mener, at processen omkring reformen »afspejler hvor langt vi er fra, at politikerne vil diskutere rimeligheden af transnational adoption«.
»Man kan se lovforslaget som en decideret afvisning af den diskussion,« siger Lene Myong. »I stedet holder et politisk flertal fast i, at systemet som udgangspunkt er et godt system, og sager som de aktuelle i Kenya bliver hver gang behandlet som en undtagelse. Så kan man reparere lidt på det og kalde det etisk. Men der er ingen vilje til at diskutere mere grundlæggende problematikker. Der er primært interesse for at stabilisere det.«
INFOBOKS:
Adoption fra Kenya
I december 2014 lukkede Kenya for transnationale adoptioner til fordel for indenlandske adoptioner. Fire danske adoptantpar befandt sig på det tidspunkt i Kenya for at hente børn, og yderligere 19 stod på venteliste. Det var det nu lukkede AC Børnehjælp, der formidlede sagerne. Siden fik de adoptioner, der var i gang, lov at fortsætte, og det nye bureau DIA overtog dem. I denne uge kom det frem, at danske og svenske par, som havde adopteret kenyanske børn, er blevet pålagt at tilbagelevere børnene, idet kenyanske kvinder har meldt sig som oprindelige forældre til de angiveligt forældreløse børn.
Bragt med tilladelse fra Nina Trige Andersen og publiceret for første gang i Information den 26-8-2015
