Adoptionspolitisk Forum stiller sig undrende over for udførelsen af Ankestyrelsens/SFIs spørgeskemaundersøgelse og dele af dennes metode. Vi redegør herunder for de problemer, som vi ser i forhold til implementering og metode.

• Spørgeskemaet er sendt til de adopteredes forældre i stedet for de adopterede. Derved forudsættes, at der stadig er kontakt mellem adopterede og adoptanter, hvilket ikke altid er tilfældet. Undersøgelsen er derudover sendt med at brev, der starter ”Kære adoptivbarn” – adopterede fra 1979/1980 eller 1994/1995 kan næppe kaldes adoptivbørn, hvorfor det undrer Adoptionspolitisk Forum, at Ankestyrelsen/SFI bruger denne betegnelse og ikke henvender sig direkte til denne voksne gruppe. Metoden betyder, at adopterede som af den ene eller anden grund ikke har kontakt med deres adoptivforældre, sandsynligvis udelukkes af undersøgelsen. Herved er der risiko for bias, og undersøgelsens gyldighed som repræsentativ for adopterede må derfor betvivles.
• For at kunne indgå i helhedsanalysen kræves en sammenlignelig kontrolgruppe, der udfylder samme spørgsmål. Ellers kan det ikke udledes, at eksempelvis svarene på spørgsmålene vedrørende selvværd, social støtte eller ønske om at komme væk hjemmefra er relateret til adoption.
• Der kræves ydermere en kvalitativ, opfølgende undersøgelse for at kunne tolke, om svarene er relateret til det at være adopteret eller til andre livsforhold.
• Det giver ikke et retvisende billede af eksempelvis oplevet racisme eller oplevet forskelsbehandling at nationalt og transnationalt adopterede undersøges som en samlet gruppe, da det etniske og raciale udseende har stor betydning for, om en person udsættes for racisme. Nationalt adopterede, som deler samme etnicitet som den danske majoritetsbefolkning, kan ikke formodes at opleve racisme sammenlignet med transnationalt adopterede, der har et andet etnisk eller racialt udseende end majoritetsbefolkningen.
• Adoption er et vilkår for den, der er adopteret. For at kunne tage stilling til adoptionsområdet, må Ankestyrelsen/SFI se på, om praksis lever op til de love og konventioner, der er på området. Det er ikke muligt at vurdere adoptionssystemet ud fra, om den adopterede tænker om sin egen adoption som enten ”meget positivt, mindre positivt, mindre negativt, meget negativt”, som det er formuleret i spørgeskemaet. Spørgsmålet ”Er du samlet set tilfreds med, at du blev adopteret?” er endnu et tegn på, at Ankestyrelsen/SFI i sin spørgeskemaundersøgelse overser, at adoption er et vilkår. Spørgsmålet her er det samme som at spørge ”Er du samlet set tilfreds med dit liv?”. Adoptionspolitisk Forum påpeger, at svaret på Ankestyrelsens/SFIs spørgsmål ikke kan bruges til at efterprøve adoption som praksis.

I Adoptionspolitisk Forum har vi fokus på at transnational adoption behandles ud fra en retmæssig viden, der fyldestgørende dækker emnet. Derfor påpeger vi disse mangler i spørgeskemaundersøgelsen. Disse påpegelser er ligeledes sendt i et direkte brev stilet til Ankestyrelsen.

Adoptionspolitisk Forum stiller sig tvivlende ved undersøgelsens gyldighed. Der er som sagt betydelige problemer med såvel udformning af spørgsmål som med metode, og det er Adoptionspolitisk Forums forhåbning, at Ankestyrelsen/SFI selv vil forholde sig kritisk til de begrænsninger, som valget af metode har for undersøgelsens relevans.

Med venlig hilsen Adoptionspolitisk Forum

Klik for at downloade pdf